Med over 26.000 kunder i både den private og offentlige sektor og omkring 1.700 medarbejdere er EG A/S en markedsledende nordisk aktør inden for branchespecifikke softwareløsninger. Især i den offentlige sektor arbejder virksomheden med få, men store projekter, som typisk vindes gennem udbud.

 

EG A/S kom til Publico, fordi de gerne ville afprøve Account Based Marketing (ABM) gennem to pilotprojekter, som skulle understøtte to udbudsrunder, hvor virksomheden skulle byde på konkrete opgaver i den offentlige sektor. Udfordringen med denne type projekter og kunder er, at klassiske marketingindsatser, som typisk er rettet mod lidt større målgrupper, ikke kan bruges, når der skal kommunikeres målrettet til få, specifikke kunder.

EG havde ikke prøvet Account Based Marketing før. Vores arbejde bestod derfor både i introducere metoden for marketing og salg, definere de strategiske budskaber, udarbejde content til to nye målrettede landingssider til website og hjælpe med at distribuere indholdet til de to kunder via flere kanaler.

Vi udarbejdede en omfattende contentplan til hver af de to sites, sådan at EG kunne udkomme med indhold løbende i en længere indløbsperiode i månederne op til udbuddet. Indholdet bestod dels af åbne artikler og video, og dels af gatede whitepapers, hvor der var mulighed for at indsamle kontaktoplysninger på relevante leads til CRM-systemet gennem kontaktformularer.

På baggrund af god succes med de første pilot-cases er de to sites er siden blev bredt ud til en større målgruppe.


Hold sammen på brandet trods mange opkøb

EG A/S har en aktiv opkøbspolitik og har i de senere år foretaget mere end 25 opkøb af selskaber, som kan bidrage til at styrke positionen i forskellige brancher. Udfordringen med de mange opkøb har været at holde fast i en konsistent branding og sikre en ensartet proces for indslusning af de opkøbte brands.

Publico har derfor haft til opgave at udarbejde en brandstruktur, som selskaberne i EG-koncernen skal følge. Derudover har vi en guide med forslag til scenarier, når et nyt brand skal indsluses i EG. Endelig har vi assisteret med rådgivning og udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner for udvalgte forretningsområder i koncernen.

Kontakt Thomas Mandrup, hvis du ønsker yderligere information om casen.
Kontakt
Thomas Mandrup
Kontaktchef & seniorrådgiver