Siden vi indledte samarbejdet i august 2019, har Publicos PR-team sikret Experian over 165 omtaler på tværs af et bredt spektrum af nationale og regionale aviser, finans- og erhvervsmedier, fagmedier og landsdækkende TV- og radiostationer. Formaterne har varieret fra nyhedsartikler, interviews, ekspertartikler til holdningsbårne klummer.

 

 

”Publico har fra dag ét vist sig at være det helt rigtige PR-bureau for Experian. De var hurtige til at forstå vores forretningsværdier og vores ønske om at komme i medierne med andet og mere end historier om dårlige betalere. De har formået at opbygge en rød tråd i al vores kommunikation og formidle vores kernebudskaber omkring ansvarlig långivning. Vi er meget glade for samarbejdet med vores faste Publico-team, som er hurtige til at reagere og ikke bange for at tage fat”.


- Rie Lindgren, Nordic Marketing Manager hos Experian.


”Du kender os formentlig primært for RKI-registret”, skriver Experian på sin hjemmeside, men den globale data- og analysevirksomhed er faktisk meget andet end et kreditbureau. Data, teknologi og analyse fylder nemlig en stor del i de kompetencer, medarbejderne dagligt demonstrerer, når de hjælper Experians kunder med at vækste.


Positionering og thought leadership

Siden sommeren 2019 har vi hjulpet Experian med at positionere sig i det danske mediebillede. Paletten af indsatsområder er omfangsrig, men fokus er ofte på thought leadership inden for kreditvurdering som til stadighed er en af Experians kerneområder.

Med Experians portefølje af kreditvurderingsværktøjer kan finansielle virksomheder og långivere yde en grundigere kreditvurdering. Det er afgørende for at sikre, at der ikke gives for mange og for store lån til personer, hvis privatøkonomi ikke kan bære det. Experian har et ønske om at drive en agenda om ansvarlig långivning i den brede offentlighed. Og om vigtigheden i, at finanssektoren tager et fælles ansvar for at sikre, at ingen danskere ender i en negativ gældsspiral, der er svær at komme ud af.


Hvad hjælper Publico med?

Svaret er: ikke så lidt endda.

Udover at styrke Experians brand og stemme i mediebilledet inden for mærkesager som ansvarlig långivning og kreditvurdering, er det bureauets fornemmeste opgave også at bane vejen for de mange andre gode historier, der findes i virksomheden. Derfor arbejder vores dygtige kolleger benhårdt på at afsætte de gode niche-historier til både erhvervs- og finansredaktioner og nicheorienterede fagmedier (b2b), ligesom vi fortæller de positive forbruger-historier til så bredt et mediefelt, som vi overhovedet kan komme til.


Opsøgende pressearbejde

Det nok mest anvendte greb i PR-værktøjskassen – den traditionelle pressemeddelelse – lever i bedste velgående. Men den kan sjældent stå alene. Derimod går vejen til spalterne og sendefladen oftest gennem personlig dialog med relevante journalister. Sammen med Experian vurderer vi fra historie til historie, hvordan vi griber det an. Om vi vælger et solopitch til et enkelt tier 1-medie, et nyhedsbureau eller en bredere udsendelse afhænger blandt andet af historiens opfyldelse af nyhedskriterierne.


Puls på PR-indsatsen

Hver måned måler vi effekten af PR-indsatsen for Experian med udførlige presserapporter. På den måde holder vi overblik over blandt andet mediedækning, rækkevidde, tone of voice og geografisk spredning. Det kan til tider være en omfattende opgave at holde styr på alle omtalerne – som når Publicos PR-team for eksempel sikrer ”fuld plade” i mediebilledet med en historie om RKI på Black Friday, der ender i stort set samtlige nationale, regionale og lokale aviser.

Kontakt Thomas Mandrup, hvis du ønsker yderligere information om casen.
Kontakt
Thomas Mandrup
Kontaktchef & partner