Icotera

HubSpot-onboarding og ongoing content-produktion

Kontakt Thomas Mandrup, hvis du ønsker yderligere information om casen

Ydelser

  • HubSpot onboarding
  • Content marketing
  • Inbound marketing-kampagner
  • Google Ads & SoMe-annoncering
  • Interviews & research
  • Sparring og rådgivning
  • PR

Vi skal nogle gange holde tungen lidt ekstra lige i munden, når vi leverer lækkert content til Icotera, som er en af de ledende udbydere af FTTH-løsninger (fiber-til-hjem) til netværksoperatører og internetudbydere i hele Europa. Kommunikations-buffeten har foreløbig budt på alt lige fra workshop og sidemandsoplæring i brug af HubSpot til contentproduktion og Google Ads. Og alt muligt derimellem. 

Det hele begyndte med…
…et veltilrettelagt HubSpot onboarding-forløb, og her blev den helt store værktøjskasse rullet frem og åbnet. I efteråret ’19 faciliterede Publico en workshop med fokus på udvikling af personaer, samarbejde mellem salg og marketing, sweet spots for content samt kampagneplaner. På baggrund heraf udarbejdede vi en strategirapport og inbound marketing-køreplan med en omfattende søgeordsanalyse.

Men her stoppede det naturligvis ikke…
...for vi har efterfølgende både planlagt og eksekveret inbound-kampagner, og vi leverer løbende indhold til Icoteras blog og håndterer distribution af Icoteras content på SoMe – efter HubSpots inbound-metode, naturligvis.

Samarbejdet med Icotera er på mange måder i en klasse for sig. Dels bliver vi konstant udfordret på vores evne til at sætte os i kundens sted og kommunikere til kundens kunder. Dels har virksomheden virkelig taget HubSpots metodikker til sig og bruger content marketing strategisk. Således spænder vores leverancer af content både over cases til web, blogindlæg og e-bøger samt SoMe-planer og distribution på LinkedIn og Google.

Udvalgte cases