Obton er blandt Europas største investorer i solenergi og er med over 700 solcelleparker til en værdi af mere en 13,8 mia. kr. også en af de væsentligste spillere i den grønne omstilling – altså omstillingen af vores energisystemer væk fra fossile brændsler mod mere vedvarende energi.

 

Men Obton har indtil videre ikke gjort et stort nummer ud af sine imponerende resultater på klimaområdet – fordi mange af deres kunder først og fremmest investerer hos Obton pga. af de solide afkast, man som investor kan få af at investere i solcelleprojekter.

Men måske er tiden inde til at tage lidt mere af æren for at bekæmpe den globale opvarmning – uden at gå på kompromis med investeringshusets renomme som dygtige til at skabe afkast?

Derfor begyndte Obton i 2019 arbejdet med at finde en ny brandposition og kernefortælling, der placerer fortællingen om Obton det rigtige sted i en verden, der både bekymrer sig om global opvarmning, uro på aktiemarkederne, faldende renter og sløje afkast. Til opgaven fik Obton hjælp af Publico.



Klima eller afkast? En falsk modsætning

Traditionelt er det at ville gøre noget godt for kloden blevet set som modsætning til ønsket om at få det bedste mulige afkast på sin investering – altså man kan ikke både få idealisme og afkast.

Men eksemplet Obton, der i over et årti har leveret flotte afkast til danske investorer gennem solcelleprojekter, viser, at det er en falsk modsætning. Og den pointe blev understreget af en grundig analyse, hvor vi både talte med professionelle investorer, branchekendere og helt almindelige danskere.

Derfor var vores ambition at udfordre modsætningen mellem god forretning og bæredygtighed – også i den kreative eksekvering.



Selv energi-investeringer kan rumme kant og humor

Resultatet blev en ny brandposition og kernefortælling, der både giver strategisk retning, men også den nødvendige kant, der gør, at Obton skiller sig ud fra mængden.   

Vores løsning til Obton inkluderede også en plan for implementering af den nye position og fortælling samt understøttende kreative eksekveringer, der giver Obton kant.

Kontakt Thomas Mandrup, hvis du ønsker yderligere information om casen.
Kontakt
Thomas Mandrup
Kontaktchef & seniorrådgiver